Ask

Fraxinus excelsior

Olivenfamilien
(Oleaceae).

Op til 40 m højt løvfældende træ med lysegrå, glat bark og bred krone. Med alderen kan barken blivet mørk og skorpet. Gror på næringsrig fugtig jord. Kan før løvspring bl.a. kendes på de opadstræbende grene og kvistender, samt de fløjlsorte knopper. Bladene er modsattte, uligefinnede med 7-13 ustilkede savtakkede småblade. Blomstrer i maj før løvspring. Blomsterne sidder i topformede tætte stande, er 4-tallige, med 2 grifler og uden bloster. Vindbestøvning. Frugten er en tungeformet, 2-4 cm vinget nød, som længe bliver hængende i lange brune toppe. Ask findes både som tvekønnet, og som han- eller hun-træ. Asken er et lystræ, og bladene omsættes hurtigt og er næringsholdige.

Askegren uden blade, foto Lene Verner Hansen
På fotoet herover ses tydeligt de opadstræbende grene.

Både bark og blade har fundet anvendelse i naturmedicinen. Barken som feberstillende, sammentrækkende og styrkende, bladene har afførende og urindrivende virkning.

Anden anvendelse: Veddet anvendes til ski, møbler, redskabsskafter, tennisketsjere.

det gamle asketræ ved Fakirskolen
Det gamle asketræ ved Fakirskolen, oktober 2008

askefrø, foto Lene Verner Hansen

På svensk hedder planten: Ask
på norsk: Ask
på engelsk: Ash
på tysk: Gewöhnliche Esche

 

De små fotos taget på Fakirskolen henholdsvis
april 2005 (knopper) og juni 2006 (frø)

 

tilbage til floraliste